Når vi taler om parforhold og relationer generelt, kan vi ikke komme uden om at tale om tilknytningsmønstre. Psykologen og psykoanalytikeren John Bowlby mente, at evnen til tilknytning dannes i barndommen. Han udarbejdede derfor en teori om tilknytning set gennem fire forskellige mønstre: den trygge tilknytning, den ambivalente tilknytning, den undvigende tilknytning og den desorganiserede tilknytning. Overordnet set kan man sige, at vi ofte har træk fra flere af dem – men typisk vil have et, som er mere tydeligt. Det kan variere fra situation til situation, hvilket der kommer i spil. Det afhænger blandt andet af et samspil mellem mønstrene og bevidstheden hos den anden i relationen.

De fire tilknytningsmønstre kort fortalt

Tryg tilknytning

Tillid til verden og andre mennesker. Det er trygt at gå i relation.
Barnet har fået hjælp til at håndtere og blive mødt i sine følelser.

Kendetegn:

• Evne til at kommunikere åbent og ærligt
• Komfortabel med intimitet, men også selvstændighed
• Høj grad af tillid til partneren

Ambivalent tilknytning

Verden er utryg, og andre mennesker kan være uforudsigelige. Med dette mønster kan man have tendens til at blive klæbende med en underliggende angst for at blive forladt. Den ambivalente kan have tendens til at jagte trygheden, når den ikke er der, og skubbe den væk, når den opstår. En helt tryg relation kan føles utryg og uvant, måske endda kedelig. Dette skyldes, at barnet på den ene side har mødt og modtaget kærlighed samt opfyldelse af sine følelser og behov – men forældrene eller omsorgspersonerne har ikke været konstante i dette.

Kendetegn:

• Behov for konstant bekræftelse og opmærksomhed
• Tendens til jalousi og frygt for at blive forladt
• Stærke følelsesmæssige udsving i relationer

Undvigende tilknytning

Mistillid til verden og andre mennesker. Forventer afvisning og danner derfor stor selvstændighed med mantraet: ”Jeg kan kun regne med mig selv”. Den undvigende har tidligt lært at stå på egne ben og har i barndommen måske været vokset op sammen med voksne, som ikke hensigtsmæssigt har mødt deres følelser og behov.

Kendetegn:

• Ubehag ved for meget følelsesmæssig nærhed
• Svært ved at udtrykke følelser og behov
• Prioritering af selvstændighed over relationer

Desorganiseret tilknytning

Verden er utilregnelig og uforudsigelig. Her hersker ikke et bestemt mønster, men en blanding af både den utrygt ambivalente og den utrygt undvigende. Den desorganiserede er ofte vokset op under traumatiske forhold og vil derfor ofte være socialt udfordret.

Kendetegn:

• En ambivalent holdning til intimitet – både ønske om nærhed og frygt for den
• Uforudsigelig adfærd i relationer
• Stærk frygt for afvisning, men også vanskeligheder ved at stole på andre

At gå i relation med et undvigende tilknytningsmønster

Eksempel: Når en ambivalent og en undvigende danner par

Det er min erfaring, at vi i vores kærlighedsrelationer ofte kan blive fanget af de undvigende mønstre, fordi der i denne type relation er så meget på spil, som dermed vækker både den frygt og længsel, som de utrygge tilknytningsmønstre rummer. Af de utrygge tilknytningsmønstre har særligt den ambivalente og den undvigende tendens til at finde sammen som par. Måske fordi de spejler hinandens største frygt og længsel – en længsel efter samhørighed og nærhed over for angsten for at blive svigtet og forladt.

Når en ambivalent og en undvigende finder sammen, vil følgende eksempel på dynamik kunne opstå mellem dem. For den ambivalente vil den største frygt, som nævnt, være at blive forladt. Han eller hun vil hele tiden være på vagt. I sit indre vil han/hun danse en dans, der hedder "kom her og gå væk igen". For i virkeligheden trives den ambivalente bedst i længslen efter alt det, der kan blive. Fordi han/hun er vant til at drømme og vente. Når drømmen går i opfyldelse, bliver det igen farligt. For hvornår forlader du mig så virkelig? Derfor kan den ambivalente have tendens til konstant at teste sin partner: Er det nu, du forlader mig? Elsker du mig virkelig? Bliver du nu hos mig? Den ambivalente har tidligt i livet oplevet forbindelse, men forbindelsen har på en eller anden måde været mangelfuld eller utilregnelig. Derfor lærer den ambivalente, at kærligheden kan være flygtig.

Den undvigende vil både længes efter forbindelse samt forsøge at undgå det, fordi han/hun måske aldrig har lært at være i sine følelser. Mantraet "jeg kan kun regne med mig selv" er stærkt og lever som en beskyttende hinde, der forhindrer endnu et svigt, endnu en skuffelse. I mødet med den ambivalente, som har nemmere adgang til sine følelser, kan den undvigende i sit ubevidste skimte et glimt af den tabte forbindelse og dermed et håb om kærlighed. Denne uvante følelse kan dog hos den undvigende, vække en ubevidst følelse af angst for at mærke sig selv. At mærke sig selv ville kunne bringe ham/hende tilbage i mødet med den oprindelige smerte. Den smerte, som netop gennem mønstret forsøges undgået. På det ubevidste plan kan det måske få ham/hende til at trække sig lidt igen. Når den undvigende trækker sig, kan det starte en lavine af følelser hos den ambivalente, som konstant er på vagt. Når den ambivalente frygter at blive forladt, vil han/hun have tendens til at blive klæbende og nærmest følelsesmæssigt forsøge at "kravle ind i den undvigende". Dette kan for den undvigende, som har svært ved at være i følelser, hurtigt blive for overvældende og grænseoverskridende.

Fra dette sted kan det være svært at møde hinanden sundt, fordi begge bliver skubbet ind i mødet med deres største frygt. Det bliver barndommens sår, der tager over, og gør kommunikationen svær. Den ene vil trække sig for at undgå følelserne, og den anden vil krampagtigt forsøge at holde fast for ikke at blive forladt. Hvis den undvigende igen kommer tættere på, kan den ambivalente begynde dansen – kom her og gå væk – fordi usikkerheden nu for alvor er blevet vakt. I et desperat ønske om at få den anden til at sige ordene "jeg forlader dig ikke" vil den undvigende igen trække sig. Den usikkerhed, som bringes ind i forholdet, gør det utrygt for dem begge. Der kan vækkes følelser af mindreværd, voldsom jalousi og angst. For den ambivalente vil dette blive overvældende og kan medføre følelsen af at miste sig selv i et kaos af følelser. Mens det for den undvigende vil styrke mantraet "Jeg kan kun regne med mig selv, fordi kærligheden er for svær". Dette kan stå på, indtil relationen bliver for uudholdelig for dem begge.

Fra utryg til tryg tilknytning

Har man et af de utrygge mønstre og er bevidst omkring det, skal man dog ikke fortvivle – for bevidst arbejde med sig selv og sine mønstre kan skabe en tryg tilknytningsevne. Men her er det min erfaring, at der må ske følgende ting, før man kan træde ind i den helt trygge tilknytning:

• Selvindsigt og villighed til at arbejde med sig selv
• Forløsning af den oprindelige smerte – møde og accept af det, der var
• Hjemtagelse af sunde grundbevægelser
• Parathed til at ændre sit mønster
• Overgivelse til trygheden

Denne proces kan tage lang tid og kræver nænsomhed. Selvom man bliver bevidst, kan mønstrene sidde dybt og komme til udtryk igen og igen. Her er det vigtigt med forståelse og selvomsorg. At åbne hjertet og overgive sig til kærligheden er en kunst, som kræver mod og selvindsigt.

Jeg håber, at denne artikel har gjort dig nysgerrig på dine mønstre, og at du, hvis du genkender dig selv i noget af dette, vil være nænsom mod dig selv samt finde modet og troen på, at det kan blive anderledes.