Forsamtale: Gratis
Forsamtalen foregår via telefon og er en indledende samtale, inden du booker en session
Psykoterapi: 850 kr.
En terapeutisksession er af 90 min varighed og foregår med fysisk fremmøde i klinikken i st. Sct. Hans Gade i Viborg. Efter ønske kan en session evt. laves over zoom, hvis dette passer dig bedre. Men hvis det er muligt, anbefaler jeg altid fysisk fremmøde.
Pris for psykoterapeutstuderende 700 kr.
Parterapi: 1200 kr.
En parterapeutisk session er af 90 min varighed og foregår med fysisk fremmøde i klinikken i st. Sct. Hans Gade i Viborg. Efter ønske kan en session evt. laves over zoom, hvis dette passer jer bedre. Men hvis det er muligt, anbefaler jeg altid fysisk fremmøde.
Åndedrætsterapi: 1200kr.
En åndedrætsterapi er af 180 min varighed og foregår med fysisk fremmøde i klinikken i st. Sct. Hans Gade i Viborg.
Spædbarnsterapi: 850 kr.
En session med spædbarnsterapi varer ca. 45 minutter. samt en forsamtale på 60 minutter
Betaling:
Betaling foregår via faktura som tilsendes efter hver session.
”Kærlighed, forbindelse og parforholdet som spejl for selvudvikling”
Denne artikel er udgivet af Sara Ditlev på www.RelationsTerapeuterne. dk D. 30.11.24
Har du hørt udtrykket at ”knytte bånd til mennesker”? Jeg tror, at udtrykket oprindeligt stammer fra, dengang vi var mere intuitive - dengang vi generelt troede på en helt anden forbundethed mellem mennesker og naturen. Forestil dig, at der omkring os er tusindvis af usynlige tråde – nogle lange, nogle korte. Trådene er fæstnet til vores hjerte, dybest i vores krop og vores sind. Vi mærker dem ikke i dagligdagen, medmindre vi sætter bevidsthed på dem, men de er der alligevel hele tiden. Hver gang vi møder et nyt menneske, møder vores tråde deres, og enderne flettes sammen. En billedlig reference kunne være til filmen Avatar, hvor de forbinder deres haler med skovens grene og dermed naturens bevidsthed. Det er lidt på samme måde, jeg oplever forbundetheden mellem mennesker. Så når vi sanser og mærker andre, kobler vi os følelsesmæssigt sammen med deres tråde.
Nogle tråde er kraftigere og længere end andre. Nogle tråde rækker endda på tværs af tid, rum eller fysisk afstand. Min overbevisning er, at når vi først er forbundet med et menneske på denne måde, kan vi altid nå dem igen. Det kan være til afdøde, som vi elskede højt, eller til nulevende relationer, som vi ikke ses med så ofte, men alligevel holder meget af. Det er især de bånd, der er båret af dyb kærlighed, lethed eller stor smerte, som vi nemt kan mærke – og som vi altid har med os.
Stærke tråde skaber kærlighedsforbindelser & parforhold:
Jeg tror, at vi nogle gange kan knytte bånd med mennesker, som vi kan lære noget af. Fordi vores tråde, ligesom sensorer, mærker og scanner et andet menneske, når vi mødes. Det er mennesker, som med deres blotte tilstedeværelse spejler vores drømme, længsler og håb – men på samme tid også spejler vores største sorg, frygt og smerte. Relationer som disse vil ofte, på trods af stor kærlighed, være enormt tunge, hvis vi ikke er bevidste. Dog vil vi ofte opleve os særligt forbundet med netop disse mennesker. Fordi de på godt og ondt får os til at mærke os selv og vores eget potentiale. Man kan sige, at de kommer ind i vores liv for at vække os. For at vække os til at tage ejerskab og ansvar over en gammel smerte, som ikke har med dem at gøre, men som handler om noget dybt i os selv. Sådan et bånd vil ofte være tungt og svært at bryde, også selvom vi forsøger at afslutte relationen. Selv på afstand vil vi af og til kunne mærke kontakten til dem. Hvis vi i en tid tænker særligt på personen, vil båndet mellem os lyse op, og den anden vil kunne mærke os. Dette kan igen være både på godt og ondt. For når vi forsøger at trække vores egen tråd til os, vil den anden ofte kunne mærke det. Måske vil han eller hun forsøge at række ud og flette de løsnede trådene sammen igen. Når vi slipper en sådan relation, vil det føles ensomt og tomt. Det vil føles, som om vi for en tid vil mangle et stykke af os selv.
Andre relationer er lettere, her suges vi sammen af noget helt andet. Her er det kærlige spejl større end det smertefulde. Det kan føles knap så intenst uden smerten, og vi kan føle, at vi mangler noget. Det gør vi måske også, for måske har vi ikke længere adgang til vores mørke. Et mørke, som findes i os alle, og som kalder på forløsning. Hvis dette er en kærlighedsrelation, kan det være vigtigt at invitere mørket ind – lade det få en plads, lade det blive set. For så kan det transformeres, på samme måde som det også kan i den tungere relation. Forskellen er bare, at her er kærligheden større end smerten. Potentialet for udvikling er det samme, men vejen derhen bliver en anden.
Vi vælger selv, men min overbevisning er, at jo mere selvindsigt vi får, jo lettere relationer vil vi søge. Fordi vi har lært lektien og derfor ikke har brug for de voldsomme spejlinger.
Hvem har du stærke tråde til - din partner, venner, familie eller gamle relationer? Send dem en kærlig tanke og en tak. Tak for de spejle, du er blevet vist, og for kærligheden.
Kunsten at overgive sig til kærligheden - og at slippe et utrygt tilknytningsmønster
Denne artikel er udgivet af Sara Ditlev på www.RelationsTerapeuterne. dk D. 01.03.24
Når vi taler om parforhold og relationer generelt, kan vi ikke komme uden om at tale om tilknytningsmønstre. Psykologen og psykoanalytikeren John Bowlby mente, at evnen til tilknytning dannes i barndommen. Han udarbejdede derfor en teori om tilknytning set gennem fire forskellige mønstre: den trygge tilknytning, den ambivalente tilknytning, den undvigende tilknytning og den desorganiserede tilknytning. Overordnet set kan man sige, at vi ofte har træk fra flere af dem – men typisk vil have et, som er mere tydeligt. Det kan variere fra situation til situation, hvilket der kommer i spil. Det afhænger blandt andet af et samspil mellem mønstrene og bevidstheden hos den anden i relationen.
De fire tilknytningsmønstre kort fortalt
Tryg tilknytning
Tillid til verden og andre mennesker. Det er trygt at gå i relation.
Barnet har fået hjælp til at håndtere og blive mødt i sine følelser.
Kendetegn:
Ambivalent tilknytning
Verden er utryg, og andre mennesker kan være uforudsigelige. Med dette mønster kan man have tendens til at blive klæbende med en underliggende angst for at blive forladt. Den ambivalente kan have tendens til at jagte trygheden, når den ikke er der, og skubbe den væk, når den opstår. En helt tryg relation kan føles utryg og uvant, måske endda kedelig. Dette skyldes, at barnet på den ene side har mødt og modtaget kærlighed samt opfyldelse af sine følelser og behov – men forældrene eller omsorgspersonerne har ikke været konstante i dette.
Kendetegn:
Undvigende tilknytning
Mistillid til verden og andre mennesker. Forventer afvisning og danner derfor stor selvstændighed med mantraet: ”Jeg kan kun regne med mig selv”. Den undvigende har tidligt lært at stå på egne ben og har i barndommen måske været vokset op sammen med voksne, som ikke hensigtsmæssigt har mødt deres følelser og behov.
Kendetegn:
Desorganiseret tilknytning
Verden er utilregnelig og uforudsigelig. Her hersker ikke et bestemt mønster, men en blanding af både den utrygt ambivalente og den utrygt undvigende. Den desorganiserede er ofte vokset op under traumatiske forhold og vil derfor ofte være socialt udfordret.
Kendetegn:
At gå i relation med et undvigende tilknytningsmønster
Eksempel: Når en ambivalent og en undvigende danner par
Det er min erfaring, at vi i vores kærlighedsrelationer ofte kan blive fanget af de undvigende mønstre, fordi der i denne type relation er så meget på spil, som dermed vækker både den frygt og længsel, som de utrygge tilknytningsmønstre rummer. Af de utrygge tilknytningsmønstre har særligt den ambivalente og den undvigende tendens til at finde sammen som par. Måske fordi de spejler hinandens største frygt og længsel – en længsel efter samhørighed og nærhed over for angsten for at blive svigtet og forladt.
Når en ambivalent og en undvigende finder sammen, vil følgende eksempel på dynamik kunne opstå mellem dem. For den ambivalente vil den største frygt, som nævnt, være at blive forladt. Han eller hun vil hele tiden være på vagt. I sit indre vil han/hun danse en dans, der hedder "kom her og gå væk igen". For i virkeligheden trives den ambivalente bedst i længslen efter alt det, der kan blive. Fordi han/hun er vant til at drømme og vente. Når drømmen går i opfyldelse, bliver det igen farligt. For hvornår forlader du mig så virkelig? Derfor kan den ambivalente have tendens til konstant at teste sin partner: Er det nu, du forlader mig? Elsker du mig virkelig? Bliver du nu hos mig? Den ambivalente har tidligt i livet oplevet forbindelse, men forbindelsen har på en eller anden måde været mangelfuld eller utilregnelig. Derfor lærer den ambivalente, at kærligheden kan være flygtig.
Den undvigende vil både længes efter forbindelse samt forsøge at undgå det, fordi han/hun måske aldrig har lært at være i sine følelser. Mantraet "jeg kan kun regne med mig selv" er stærkt og lever som en beskyttende hinde, der forhindrer endnu et svigt, endnu en skuffelse. I mødet med den ambivalente, som har nemmere adgang til sine følelser, kan den undvigende i sit ubevidste skimte et glimt af den tabte forbindelse og dermed et håb om kærlighed. Denne uvante følelse kan dog hos den undvigende, vække en ubevidst følelse af angst for at mærke sig selv. At mærke sig selv ville kunne bringe ham/hende tilbage i mødet med den oprindelige smerte. Den smerte, som netop gennem mønstret forsøges undgået. På det ubevidste plan kan det måske få ham/hende til at trække sig lidt igen. Når den undvigende trækker sig, kan det starte en lavine af følelser hos den ambivalente, som konstant er på vagt. Når den ambivalente frygter at blive forladt, vil han/hun have tendens til at blive klæbende og nærmest følelsesmæssigt forsøge at "kravle ind i den undvigende". Dette kan for den undvigende, som har svært ved at være i følelser, hurtigt blive for overvældende og grænseoverskridende.
Fra dette sted kan det være svært at møde hinanden sundt, fordi begge bliver skubbet ind i mødet med deres største frygt. Det bliver barndommens sår, der tager over, og gør kommunikationen svær. Den ene vil trække sig for at undgå følelserne, og den anden vil krampagtigt forsøge at holde fast for ikke at blive forladt. Hvis den undvigende igen kommer tættere på, kan den ambivalente begynde dansen – kom her og gå væk – fordi usikkerheden nu for alvor er blevet vakt. I et desperat ønske om at få den anden til at sige ordene "jeg forlader dig ikke" vil den undvigende igen trække sig. Den usikkerhed, som bringes ind i forholdet, gør det utrygt for dem begge. Der kan vækkes følelser af mindreværd, voldsom jalousi og angst. For den ambivalente vil dette blive overvældende og kan medføre følelsen af at miste sig selv i et kaos af følelser. Mens det for den undvigende vil styrke mantraet "Jeg kan kun regne med mig selv, fordi kærligheden er for svær". Dette kan stå på, indtil relationen bliver for uudholdelig for dem begge.
Fra utryg til tryg tilknytning
Har man et af de utrygge mønstre og er bevidst omkring det, skal man dog ikke fortvivle – for bevidst arbejde med sig selv og sine mønstre kan skabe en tryg tilknytningsevne. Men her er det min erfaring, at der må ske følgende ting, før man kan træde ind i den helt trygge tilknytning:
Denne proces kan tage lang tid og kræver nænsomhed. Selvom man bliver bevidst, kan mønstrene sidde dybt og komme til udtryk igen og igen. Her er det vigtigt med forståelse og selvomsorg. At åbne hjertet og overgive sig til kærligheden er en kunst, som kræver mod og selvindsigt.
Jeg håber, at denne artikel har gjort dig nysgerrig på dine mønstre, og at du, hvis du genkender dig selv i noget af dette, vil være nænsom mod dig selv samt finde modet og troen på, at det kan blive anderledes.
Sara Ditlev
Krops og psykoterapeut med fokus på kærlighed og parterapi